FAQ

MedlemsKontoret.dk

Professionel administration for klubber og foreninger

FAQ

(Frequently Asked Questions)

 

  • Bogføring og Regnskaber
  • Forretningsbetingelser
  • Kontingentopkrævning via NETS
  • Moms
  • Rykkeropkrævning via NETS

 

 

Bogføring og Regnskaber

 

Kan MedlemsKontoret.dk betale vores regninger?

Vi ønsker ikke at kunne hæve penge på jeres bankkonto. Men Betalingsservice kan betale nogle regninger for jer, f.eks. både skat og moms. Betaling af regninger er ikke en del af standardydelsen Bogføring og Regnskaber, men hører ind under Sekretærservice, som kræver, at vi indgår en særaftale.

 

Afstemmer MedlemsKontoret.dk også vores klubs bankkonto?

Ja, det er en del af ydelsen Bogføring og Regnskaber. Når I sender klubbens bilag til os, skal I sende jeres kontoudtog med.

 

Laver MedlemsKontoret.dk vores momsregnskab?

Ja, det er en del af ydelsen Bogføring og Regnskaber. Vi beregner jeres moms og sender momsangivelsen til Skat. Hvis foreningen har tilmeldt Skat til betalingsservice, vil momsen automatisk blive afregnet via jeres bankkonto.

 

 

Forretningsbetingelser

 

Hvorfor skal Grundydelse og Medlemsdatabase betales månedsvis forud?

Ved at kræve forudbetaling for disse ydelser opnår vi tilstrækkelig sikkerhed mod tab på dårlige betalere til, at vi kan undlade at bruge tid på kontrakter med bindingsperioder. Derved kan vi holde lavere priser og stille vores kunder mere frit.

Til gengæld faktureres månedsvis bagud for f.eks. foretagne opkrævninger og bogførte bilag, da det nogle gange kan være svært at forudsige omfanget af dette arbejde.

 

 

Kontingentopkrævning via NETS

 

Hvordan bliver nye medlemmer opkrævet?

Nye medlemmer modtager deres første opkrævning som et papir indbetalingskort (FI-kort), som de kan betale via deres netbank eller i et pengeinstitut. Dog vil medlemmer, som har lavet en generel tilmelding til elektronisk indbetalingskort, modtage opkrævningen som et elektronisk indbetalingskort i deres netbank.

 

Kan medlemmerne selv vælge, hvordan de vil betale deres kontingent?

Ja. Betaling via NETS indebærer frit valg mellem indbetalingskort på papir, automatisk betaling via Betalingsservice eller elektronisk indbetalingskort.

 

Kan opkrævning ske som NemHandel EAN-faktura?

Nej. Fra og med 1. januar 2013 understøtter NETS ikke længere betaling via EAN-faktura. Vi arbejder på at finde et alternativ.

 

Hvilken betalingsform foretrækker folk?

Efter en tid vil typisk ca. 1/3 af medlemmerne være tilmeldt Betalingsservice, ca. 1/3 vil benytte elektronisk indbetalingskort, og ca. 1/3 vil benytte papir indbetalingskort.

 

Hvor meget skal NETS have i gebyr?

NETS gebyrerne pr. 1/1-2015

De gebyrer, som NETS hæver på foreningens bankkonto er følgende:

Type

Pr. opkrævning

Betalingsservice

5,32 kr

Elektronisk indbetalingskort

3,80 kr + 0,25 kr hvis kortet betales

Papir indbetalingskort

6,87 kr + 0,25 kr hvis kortet betales

Ved ligelig fordeling mellem de tre indbetalingsmåder bliver gennemsnitsprisen 5,43 kr/opkræving. (NETS afgifter er momsfri).

Hvad hvis vores forening har en NETS aftale i forvejen?

MedlemsKontoret.dk kan få en fuldmagt til at administrere jeres aftale.

 

Hvor ofte opkræver MedlemsKontoret.dk kontingent?

Hver måned. Vi kan derfor opkræve for jeres klub/forening i præcis de måneder, som passer jer. Hvis der er behov for en ekstraordinær opkrævning, kan vi også klare det.

 

Hvor ofte registrerer I indbetalinger fra NETS?

Hver uge. Indbetalinger foretaget for en uge eller mere siden kan derfor ses af foreningernes medlemsansvarlige via Internetdatabasen.

Mange medlemmer indbetaler kontingent, mv. via netbank i weekenden. Højst to bankdage herefter er beløbet gået ind på foreningernes bankkonti. Vi henter derfor indbetalingsoplysninger fra NETS hver onsdag og registrerer dem senest torsdag.

 

Havner kontingenterne i første omgang på MedlemsKontorets bankkonto?

Nej. NETS indsætter alle kontingentindbetalinger direkte på klubbens/foreningens egen bankkonto uden forsinkelse. NETS hæver også selv NETS gebyret fra denne konto. MedlemsKontoret.dk har hverken adgang til kontingentindbetalingerne eller til at hæve penge på klubbens/foreningens bankkonto.

 

Hvordan kan MedlemsKontoret.dk administrere vores NETS indbetalinger, når MedlemsKontoret.dk ikke har adgang til vores bankkonto?

Jeres bank underretter NETS om kontingentindbetalingerne. NETS underretter MedlemsKontoret.dk, som sørger for korrekt registrering.

 

 

Moms

 

Er alle priser inkl. moms på MedlemsKontoret.dk?

Ja, alle priser på MedlemsKontorets ydelser er inkl. lovpligtig moms.

 

Er der moms på NETS afgifter?

Nej. NETS afgifter er fritaget for moms. Ved kontingentopkrævning hæver NETS afgifterne direkte på klubbens/foreningens bankkonto således, at fakturaen fra MedlemsKontoret.dk ikke indeholder NETS afgifter.

 

Hvorfor opkræver MedlemsKontoret.dk moms?

Der er ganske få ting, som er momsfri. Vores arbejde er desværre ikke. Sådan er loven.

 

Vores forening er fritaget for moms, hvordan skal vi forholde os til den moms MedlemsKontoret.dk opkræver?

Lige som I er vant til med f.eks. håndværkerregninger eller køb af kontorartikler. Når foreningen ikke er momsregistreret, har det ingen betydning for jer, hvor stor en del af fakturabeløbet momsen udgør.

 

 

Rykkeropkrævning via NETS

 

Hvordan opkræves rykkere?

MedlemsKontoret.dk opkræver rykkere via NETS, som sender papir indbetalingskort via alm. post. (Også selvom medlemmet har tilmeldt klubben/foreningen til Betalings-Service). Hvis medlemmet har foretaget en generel tilmelding til elektronisk indbetalingskort i sin netbank, vil rykkeren dog komme som elektronisk indbetalingskort i medlemmets netbank.

 

Hvad koster det, når MedlemsKontoret.dk sender rykkere ud?

En rykker koster det samme hos MedlemsKontoret.dk som en kontingentopkrævning. NETS gebyret er det samme som ved udsendelse af papir indbetalingskort.

 

Kan rykkerne tillægges et rykkergebyr?

Ja, MedlemsKontoret.dk kan efter aftale tillægge et rykkergebyr. Rykkergebyret bogføres automatisk på medlemmets konto. Tilsvarende bogføres medlemmets indbetaling automatisk på medlemmets konto.

 

Hvor ofte udsender MedlemsKontoret.dk rykkere?

Vi aftaler behovet med hver enkelt klub/forening, og hvis der er behov for en ekstraordinær opkrævning, kan vi også klare det.

 

Tlf: 81 10 17 20 hverdage 10-16 samt mandag + torsdag 18-20 Mail: info@medlemskontoret.dk